To kvinder udsat for blotter

To kvinder var mandag aften udsat for en blotter omkring Kirstinelystvej i Odder. Det oplyser Østjyllands Politi.

En 54-årig kvinde – var ude at gå med sin hund, da hun kl. 19.30 bemærkede en mand følge efter hende. Da hun nåede sit hjem, stillede manden sig pludseligt op og onanerede foran hende.

Kvinden skyndte sig ind i sit hjem, og manden gik derfra. Den 54-årige ringede derefter til politiet, og da patruljen kom frem, fandt de ud af, at kvindens 64-årige nabo havde haft en lignende oplevelse med samme mand tidligere på aftenen.

Manden beskrives som værende ca. 18-25 år, ca. 180 cm høj og slank. Han var iført ternet orange skovmandsskjorte eller jakke og mærke bukser.

Østjyllands Politi hører gerne fra personer, som har oplysnigner om, hvem manden kan være. Politiet kan kontaktes på telefon 114.