Mand fundet død i villa – politiet søger vidner

af

En 58-årig mand blev i dag fundet død i en villa på Ekkodalen i Erritsø – nu søger politiet vidner, som måske kan have oplysninger af betydning for sagen.

Politiet har siden fundet af den afdøde været tilstede i området omkring Ekkodalen, for at efterforske dødsfaldet og afdække, om der ligger en forbrydelse bag.

Både politiets teknikere og hundeførere med har været i gang med at foretage undersøgelser på og omkring findestedet.

Søger vidner
Som led i efterforskningen vil Sydøstjyllands Politi gerne i kontakt med eventuelle vidner, der har været i området i går og i dag, eller andre som i øvrigt kan have oplysninger af betydning for sagen.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.