89-årig død i brand

af

En 89-årig mand blev onsdag aften fundet død efter en brand i hans lejlighed på Langelandsgade i Aarhus.

Anmeldelsen om brand indløb klokken 22.27, og da brandvæsnet havde slukket ilden, blev liget af den 89-årige fundet.

Under branden blev flere beboere i opgangen evakueret, men ingen af dem kom umiddelbart til skade.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at branden er opstået ved et uheld med en cigaret eller lignende, oplyser Østjyllands Politi.