
Det er den aktuelle situation i grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien, som regeringen mener udgør en betydelig risiko for, at fremmedkrigere med danskstatsborgerskab om kort tid kan være på vej mod Danmark.
Hvis lovforslaget vedtages vil det betyde, at Danmark kan frakendefremmedkrigere deres statsborgerskab, mens de stadig befinder sig i udlandet.
– Der er risiko for, at de kurdisk kontrollede IS-lejre i grænseområdet bryder sammen, og at fremmedkrigere med dansk statsborgerskabsøger mod Danmark. Det er mennesker, der har vendt Danmark ryggen og med vold kæmpet mod vores demokrati og frihed. De udgør en trussel mod vores alles sikkerhed. De er uønskede i Danmark, siger Mette Frederiksen og tilføjer:
– Regeringen vil derfor gøre alt, hvad der er muligt, for at forhindre dem i at komme tilbage til Danmark.”
Hastebehandling
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance har på forhånd tilkendegivet, at de bakker op omen hastebehandling af lovforslaget.


