Colombianere dømt for milliontyveri af hospitalsudstyr

af

Vest, Region Midtjylland.
Seks columbianere er dømt for tyveri af hospitalsudstyr fra Regionshospitalet Herning. Foto: Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.
Seks colombianere blev onsdag dømt i en spektakulær sag om tyveri af hospitalsudstyr for millioner af kroner fra Regionshospitalet i Herning.

Midt om eftermiddagen den 23. februar blev Regionshospitalet i Herning udsat for et noget specielt indbrud, hvor der blev stjålet hospitalsudstyr til en værdi af ca. 13 millioner kroner.

Få timer forinden, havde de samme tyve besøgt Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor de havde planlagt at stjæle lignende udstyr til en værdi af op imod 17 millioner kroner. Det mislykkedes dog, da de ikke kunne finde udstyret på trods af, at de to dage forinden havde været inde på sygehuset og rekognoscere.

Varetægtsfængslet
Allerede samme aften anholdt Sydøstjyllands Politi fire personer på et hotel i Kolding, og dagen efter blev de fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Sydøstjyllands Politi overdrog herefter sagen til politiets specialenhed Særlig Efterforskning Vest (SEV), der efterforsker særlig kompliceret og grænseoverskridende kriminalitet.

På baggrund af efterforskningen fandt SEV frem til yderligere to personer, en nu 40-årig kvinde og en nu 54-årig mand, der på baggrund af en international anholdelsesbeslutning blev hentet hjem fra Spanien henholdsvis den 4. april og den 30. april, hvorefter de blev varetægtsfængslet i Danmark.

Tyvekosterne fra Herning Sygehus blev senere opsporet af SEV i forbindelse med samarbejde med tysk politi, og alle kosterne er nu bragt retur til Regionshospitalet i Herning.

Fængselsstraf og udvisning
De seks colombianere, tre mænd og tre kvinder, i alderen 30-57 år fik i går, onsdag, afgjort deres sager ved Retten i Herning. Retten idømte dem hver især 2½ års fængsel og udvisning af landet for bestandig

Mistanke og lignende tyverier i udlandet
I forbindelse med efterforskningen har SEV haft et tæt samarbejde med flere europæiske lande. I den forbindelse er man i øjeblikket ved at vurdere om nogle af de dømte skal udleveres til andre europæiske lande, hvor der er mistanke om lignende tyverier fra hospitaler.

Bag tyveriet stod seks colombianere, tre mænd og tre kvinder, i alderen 30-57 år.

Anholdt samme aften
Allerede samme aften blev fire af personerne anholdt af Sydøstjyllands Politi på et hotel i Kolding og dagen efter fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Sydøstjyllands Politi overdrog herefter sagen til politiets specialenhed Særlig Efterforskning Vest (SEV), der efterforsker særlig kompliceret og grænseoverskridende kriminalitet.

På baggrund af efterforskningen fandt SEV frem til yderligere to personer, en nu 40-årig kvinde og en nu 54-årig mand, der på baggrund af en international anholdelsesbeslutning blev hentet hjem fra Spanien henholdsvis den 4. april og den 30. april, hvorefter de blev varetægtsfængslet i Danmark.

Tyvekosterne fra Herning Sygehus blev senere opsporet af SEV i forbindelse med samarbejde med tysk politi, og alle kosterne er nu bragt retur til Regionshospitalet i Herning.

I forbindelse med efterforskningen har SEV haft et tæt samarbejde med flere europæiske lande. I den forbindelse er der pt en vurdering i forhold til udlevering af nogle af de dømte til andre europæiske lande, hvor der er mistanke om lignende tyverier fra hospitaler.