En 84-årig kvinde fik onsdag formiddag stjålet sin pung, da hun ude for at købe ind.
Kvinden var i Kvickly i Østergade i Middelfart mellem kl. 10.15 og 10.45 og havde sin rygsæk i indkøbsvognen. En ukendt mand henvendte sig til hende og spurgte om en sauce var god. Da kvinden bagefter kom op til kassen og skulle betale for sine vare, opdagede hun, at tasken stod åben og at hendes pung var væk.
Manden, der havde spurgt om saucen, blev beskrevet som: Mand, Østeuropæisk af udseende, 50-60 år, 170-180 cm og almindelig af bygning og med gråt hår. Han var iført mørk jakke og havde kasket på og talte dansk med accent.


