USA og Tyrkiet indgår aftale om midlertidig våbenhvile

af

Arkivfoto: MichaelGaida / Pixabay
USA og Tyrkiet har indgået en aftale om midlertidig våbenhvile i Syrien. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aftalen blev torsdag aften bekræftet af både USA’s vicepræsident, Mike Pence, og den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu.

Ifølge aftalen er våbenhvilen sat til fem dage og det skal give de kurdiske styrker mulighed for at forlade den zone ved den syrisk-tyrkiske grænse, som Tyrkerne vil have som sikkerhedszone.

Aftalen kom i stand da Mike Pence torsdag var i Tyrkiet for at tale med tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan.

Også en delegation fra Rusland har i dag holdt møder med tyrkiske repræsentanter og med Erdogan.