Tre unge blev truet med kniv og overfaldet

En 17-årig ung mand og to af hans kammerater blev fredag aften udsat for trusler og vold.

Episoden fandt sted kl. 18.45 på Posthussmøgen i det centrale Aarhus.

Her blev den 17-årige og hans to kammerater truet med en kniv af 4 drenge.

Den ene af drengene nikkede den 17-årig en skalle, med smerter i baghoved og pande til følge.

Den unge 17-årige blev vejledt om at søge læge såfremt han fik det skidt.

De fire unge beskrives som 160-170 cm høje, de var alle i 15-17 års alderen. To af drengene var iført sorte jakker og én var iført en hvid regnjakke. De havde alle mørkt hår.