Politiet har beslaglagt penge fra det bornholmske narkomiljø

Bornholms Politi oplyser, at man i sidste uge slog til mod flere adresser på øen i forbindelse med handel med narkotika.

Det har blandt andet resulteret i en varetægtsfængsling af en 46-årig kvinde, som er sigtet for handel med kokain.

I en anden aktion mod narkotika, har Bornholms Politi beslaglagt et beløb på den anden side af en halv million. Pengene menes at stamme fra handel med narkotika.

Bornholms Politi oplyser, at man vil fortsætte trykket mod de personer, der sælger narkotika på Bornholm.