Indland 7 år siden

21-årig sigtet for indsmugling af kokain

Af: Rolf Larsen
Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.

En 21-årig litauisk mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for indsmugling af kokain.

Indsmuglingen blev opdaget i forbindelse med, at den særlige politi- og toldenhed gennemførte kontrol ved grænsen i Frøslev torsdag eftermiddag,det resulterede i en anholdelsen af den 21-årige.

Han blev fredag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, sigtet for indsmugling af ni kilo flydende væske, der mistænkes for at være kokain i flydende form.

Den 21-årige nægtede sig skyldig.

Retten valgte at varetægtsfængsle ham i fire uger, hvilket han ikke har kæret.

Foto: Rigspolitiet.
Læs også 17-årig anmeldte voldtægt – nu er 65-årig løsladt