Indland 7 år siden

To personer sigtet for indsmugling af kokain

Af: Rolf Larsen
Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.

En mand og en kvinde er blevet varetægtsfængslet i en sag om indsmugling af kokain ved den dansk-tyske grænse.

Der er tale om en 37-årig mand og en 32-årig kvinde, begge danske statsborgere.

Indsmuglingen blev opdaget i forbindelse med en kontrol torsdag eftermiddag ved grænsen i Frøslev, som den særlige Politi- og Toldenhed foretog. De to blev anholdt og sigtet for indsmugling af ca. 130 gram kokain.

Fredag blev de fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. Den 37-årige mand erkendte delvist, mens den 32-årige kvinde nægtede sig skyldig.

Retten valgte at varetægtsfængsle dem begge i fire uger. Manden valgte ikke at kære varetægtsfængslingen, men det gjorde kvinden.

Læs også Tre  unge anholdt for planlægning af et skoleskyderi