
Regeringen og dens støttepartiet samt alternativet er blevet enige om en aftale, der skal reducere kvælstofudledningen fra landbruget.
Aftalen skal sikre bedre muligheder for omlægning til økologi, flere midler til privat skovrejsning og urørt skov og en øget indsats mod kvælstofudledningen.
Med aftalen er det besluttet, at krue op for den målrettede kvælstofregulering. Konkret betyder det, at der allerede næste år – i 2020 – skal sikres en reduktion på – i runde tal – 3.500 tons. Indsatsen forventes også at mindske udledningen af drivhusgasser og alt andet lige bidrage positivt ift. naturbeskyttelsen.
Mere økologisk landbrug
Aftaleparterne ønsker, at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030. Det er defor aftalt, at alle de landmænd, som ønsker at overgå til økologisk drift, skal have mulighed for at søge om tilskud, og at der gives tilsagn til økologisk arealtilskud inklusiv omlægningsstøtte til alle kvalificerede ansøgere i 2020.
Derudover er man blevet enige om, at afsætte yderligere 10 mio. kr. i 2020 til Fonden for Økologisk Landbrug og derved bidrage til forbedrede udviklingsmuligheder og konkurrenceevne for økologiske landbrug. Ligesom der øremærkes 20 mio. kr. til en særlig pulje til økologer på ordningen for tilskud til modernisering af kvægstalde under Landdistriktsprogrammet, der i 2020 er på i alt 85 mio. kr.
Man er også enige om, at ændre N-indfasningsordningen til akvakultur således, at den resterende havbrugspulje fjernes fra ordningen. Det betyder, at de efterafgrødekrav, som skulle have kompenseret for en øget havbrugsproduktion, i stedet vil gå til forbedring af vandmiljøet.


