En virksomhed i Hinnerup blev i weekenden udsat for indbrud, da ukendte gerningsmænd brød ind i et lager og stjal over 200 bærbare computere.
Computerne var af mærket HP og Lenovo.
Indbruddet fandt sted på et tidspunkt mellem fredag kl. 16.00 og mandag kl. 7.00.
Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere og hører gerne fra borgere, der kan have oplysninger om indbruddet. Oplysninger kan gives til politi via tlf. 114.


