Hætteklædte mænd med baseballbat sparkede døren op

Lige over midnat tirsdag modtog Østjyllands Politi anmeldelse fra en lejlighed i det nordlige Århus, hvor flere personer var trængt ind lejligheden.

To mænd på henholdsvis 29 og 31 å havde befundet i lejligheden, da flere hætteklædte personer ifølge mændenes forklaring havde sparket døren op. Den 31-årige forklarede, at det var gået meget hurtigt, men at gerningsmændene havde medbragt en kniv og et baseball-bat.

Den 29-årige og den 31-årige hoppede ud af et vindue og sad på taget, hvor den 31-årige blev slået flere gange på armene og i hovedet med baseball-battet.

Gerningsmænd smadrede herefter et fjernsyn og et bord inden de forsvandt fra stedet.

Den ene gerningsmand beskrives som: Mand, 180 cm med spinkel kropsbygning. Han var iført lysegrå hættetrøje, sort joggingbukser og sort maskering og medbragte et aluminiums-bat.

De øvrige gerningsmænd beskrives som:

Mænd, iklædt sorte elefanthuer og sort tøj. De talte med arabisk accent.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner og kan kontaktes på telefon 114.