Betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje aflagde torsdag eftermiddag besøg på en adresse i det nordlige Aarhus, hvor man havde mistanke om, at der blev opbevaret og solgt narkotika.
Da betjentene bankede på, åbnede en 42-årige kvinde døren. Hun blev gjort bekendt med, at politiet ønskede at ransage på adressen,.
Under ransagningen blev der i et klædeskab fundet flere salgsposer med kokain.
Kort efter kom en 40-årig mand til stedet, og han erkendte, at det var hans narkotika. Han blev derfor anholdt og sigtet for salg af narkotika.


