Brand i etageejendom – fem tjekket for røgforgiftning

af

Tirsdag aften kl. 21.36 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i en lejlighed i en etageejendom på Nørregade i Ringsted.

Det var lejlighedens beboer, som selv havde opdaget, at der var brand på komfuret i lejlighedens køkken, hvor han en time tidligere havde lavet mad.

Beboerne i ejendommen blev evakueret.

Fem personer blev tilset i ambulancen for røgforgiftning, men ingen var kommet til skade

Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over ilden, men der skete brand, røg og vandskader på huset første og anden sal.

Branden var, ifølge politiet, med stor sandsynlighed opstået i en glemt gryde på komfuret.