Tirsdag formiddag aflagde en politipatrulje besøg på en adresse i det centrale Aarhus, hvor man havde oplysninger om, at der muligvis blev drevet hotel på stedet.
Desuden havde man oplysninger om, at der muligvis var udlændinge, der ikke havde arbejdstilladelse.
Da betjentene ankom til stedet, mødte de en 25-årig ukrainsk kvinde og en 39-årig russisk kvinde, der begge arbejdede som prostituerede uden lovlig arbejdstilladelse.
Begge kvinder blev anholdt og er foreløbigt tilbageholdt på udlændingeloven i op til 3×24 timer, mens deres sag forelægges for Udlændingestyrelsen
:NB:


