Ved 14.30-tiden tirdag eftermiddag fik politiet flere anmeldelser om, at der på Uttrupvej i Nørresundby holdt en bil med to personer i, som begge sad og røg hash.
Politiet kørte til stedet og fandt frem til bilen, hvor der ganske rigtig befandt sig to mænd. En af betjentene på stedet tog kontakt til mændene. Der var en kraftig lugt af skunk fra bilen, og der lå gennemsigtige plasticposer med skunk på bagsædet og under rettet.
Bilen blev derfor ransaget. Her fandt patruljen i alt 2,3 kg skunk, 9,82 gram hasholie og 1,87 gram hash.
De to mænd, er er 21 og 20 år gamle, blev derfor sigtet og anholdt for brud på lov om euforiserende stoffer.


