Regeringen har i dag indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger.
I går opgav boligminister Kaare Dybvad Bek ellers at få en aftale i hus og det resulterede i, at Radikale gik sammen med Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Venstre og Konservative for senere på dagen at forhandle videre om en aftale uden om regeringen.
Men torsdag meddelte boligministeren så, at han havde fået en aftale på plads med Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Aftalen har i korte træk følgende “overskrifter” 5-årig karensperiode, skærpet grønt energikrav, huslejebremse og markant styrkelse af lejerne.


