Britta Nielsens børn tiltalt for groft hæleri for millioner

Britta Nielsens tre børn er alle blevet tiltalt for groft hæleri – sønnen er desuden sigtet for besiddelse af børneporno. Det skriver TV2 Nyhederne efter at have fået aktindsigt i anklageskriftet.

Døtrene Nadia Samina Hayat og Karina Jamilla Hayat er tiltalt for groft hæleri for henholdsvis 37 millioner kroner og 3,5 millioner kroner. Sønnen Jimmy Jamil Hayat er tiltalt for groft hæleri af 10,6 millioner kroner. Han er desuden tiltalt for besiddelse af børneporno.

Anklagemyndigheden mener, at de tre børn vidste eller burde have vidst, at deres mors millioner stammede fra kriminelle handlinger.

Retssagen mod Britta Nielsens børn begynder 4. marts i Københavns Byret.