Indland 6 år siden

Fandt kokain og hash i lejlighed

Af: Rolf Larsen
Foto: Rigspolitiet.

Onsdag formiddag tog specialpatruljen fra Østjyllands Politi på uanmeldt besøg på en adresse i Aarhus V, hvor de havde mistanke om, at der var narko.

I lejligheden traf de den 22-årige beboer og hans 26-årige ven.

Under ransagningen fandt betjentene en mindre mængde kokain og noget hash, og begge mænd blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Det viste sig, at den 26-årige var i gang med at afsone en dom med fodlænke, og da han nu havde begået et strafbart forhold under afsoningen, blev han anholdt og kørt til arresten.

Læs også Kortslutning muligvis skyld i brand på skole- og behandlingshjem