Indland 6 år siden

11 anholdt under politiaktion i Køge

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen

Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte tidligt torsdag morgen en aktion i hovedsageligt Køge-området i forbindelse med den seneste tids skudsager – 11 personer blev anholdt og flere adresser ransaget.

Anholdelserne fandt sted på adresser og opholdssteder i Køge-området samt i forskellige arresthuse og fængsler.

Politiet ransagede desuden de forskellige lokaliteter i Køge-området i forbindelse med aktionen.

Syv af de 11 anholdte blev senere på dagen fremstillet i grundlovsforhør. Her blev fire varetægtsfængslet i fire uger, og tre fik anholdelsen opretholdt i 3 x 24 timer.

– Med dagens aktion har vi lagt et endnu større tryk på de kriminelle grupperinger, som efter politiets opfattelse står bag skudepisoderne i Køge. Vi arbejder målrettet på at få stillet de ansvarlige for skyderierne til ansvar. Vi er godt tilfreds med resultatet af dagens aktion, som medvirker til at øge trygheden i Køge, men efterforskningen fortsætter for at få stillet endnu flere til ansvar og forhindre dem i at fortsætte konflikten, siger politidirektør Svend Larsen for Midt- og Vestsjællands Politi.

De resterende fire anholdte er alle blevet løsladt efter afhøringer til de sager, hvor de kunne mistænkes for en lovovertrædelse.

Skattestyrelsen efter eksplosionen
Læs også Yderligere to personer anholdt i sag om eksplosion ved Skattestyrelsen