Styrelsen for patientsikkerhed oplyser søndag aften, at en fjerde dansker nu er blevet konstateret smittet med Coronavirus COVID-19.
Personen er en tæt kontakt til nummer to dansker, der blev smittet med COVID-19, og er derfor allerede i hjemmekarantæne.
– Vi har allerede foretaget smitteopsporingen, og kontakterne er informeret, siger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anne-Marie Vangsted.
Den person, som den nye smittede har tæt kontakt til kom hjem fra skiferie i Norditalien den 15. februar og blev tre dage senere syg med bl.a. hoste og feber. Torsdag henvendte personen sig til egen læge, som henviste til en undersøgelse på Rigshospitalet. Har blev personen konstateret smittet og sat i hjemmeisolation.
:NB:


