Nu er i alt 15 smittet i Danmark

Yderligere fem personer er blevet testet positive for COVID-19, heraf en på Færøerne.

Antallet af bekræftet smittede personer er nu oppe på 15.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at man er i gang med smitteopsporingen og håndteringen af de personer, der har haft tæt kontakt med de smittede. Tætte kontakter til de smittede kommer i hjemmekarantæne.

Bliv hjemme

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer, der siden 2. marts er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder, bør holde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten.

Man skal under alle omstændigheder ikke besøge sygehuse, plejecentre m.v., hvor der er personer, som er særligt sårbare og udsatte, hvis de bliver smittet med COVID-19.