Togtrafikken mellem Roskilde og Ringsted blev fredag morgen indstillet i omkring tre timer efter en personpåkørsel ved Viby Sj.
Ulykken skete ved 6.30-tiden, da en mand blev ramt af et gennemkørende tog.
Redningsmandskab og politiet kørte til området, hvor toget var standset et stykke væk fra stationsområdet.
En mand var som følge påkørslen blevet så hårdt kvæstet, at hans liv ikke kunne reddes.
Toget med passagerer blev holdende ude på sporet under redningsarbejdet. DSB indsatte togbusser på strækningen, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet.
Manden blev senere identificeret som en 52-årig mand fra Roskilde, hvis pårørende er underrettet.
Ud fra afhøringer af vidner og pårørende arbejder politiet ud fra en tese om, at der var tale om en ulykkelig hændelse.
Togdriften blev genoptaget kl. ca. 09.45, da myndighedernes arbejde på sporene var afsluttet.
:NB:


