Kvinde anholdt for vold mod politibetjent

En 25-årig kvinde blev i nat anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand efter en episode på Glarbjergvej i Randers.

Politiet blev omkring kl. 01.40 kaldt ud til stedet efter en anmeldelse om, at en kvinde havde en udadreagerende adfærd.

Da patruljen kom frem og fik kontakt til kvinden, slog hun, ifølge Østjyllands Politi, en af betjentene to gange i ansigtet og forsøgte også at bide betjenten.

Kvinden, der blev skønnet påvirket af narkotika, blev anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand. Hun blev hensat i arresten med henblik på senere afhøring i løbet af i dag. Når afhøringen er overstået, vil hun blive løsladt, oplyser Østjyllands Politi.

:NB: