Røver slap væk med op mod 80 kartoner cigaretter

Klokken 01.25 i nat blev der begået røveri mod Cirkle K på Aarhusvej i Søften, hvor en maskeret mand slap afsted med tusindvis af cigaretter.

Flere patruljer blev hurtigt sendt til stedet efter anmeldelsen om røveriet og da politiet ankom til stedet mødte de tankekspedienten, som forklarede, at han havde stået alene i butikken, da en maskeret mand kom ind og krævede, at han udleverede alle butikkens cigaretter. Gerningsmanden havde en lang kokkekniv med og truede ekspedienten til at åbne baglokalet. Her tømte gerningsmanden en hel hylde med cigaretter, hvorefter han løb ud af butikkens bagdør.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, ca. 25-35 år, mellemøstlig af udseende med brun hudfarve og markante sorte øjenbryn Han var 170-175 cm høj og muskuløs eller kraftig af bygning. Han var iført sort maskering for ansigtet, mørk dynejakke med rudeformet lædermærke på venstre arm, mørk hættetrøje af mærket ’Tommy Hilfiger’, sorte joggingbukser med en enkelt hvis stribe, hvide kondisko og sorte handsker.

Manden var bevæbnet med en lang kokkekniv

Østjyllands Politi hører gerne fra alle, der kan have set noget på tlf 114.