Onsdag eftermiddag kort før klokken 15 fik politiet en opringning fra en mand, som var vidne til, at fire unge mænd i færd med at bryde to skure op på Skjoldhøjskolen i Tilst.
En patrulje kørte til stedet, og de traf ganske rigtigt fire mænd 20’erne, som havde tændt bål på stedet. De nægtede at have noget med de opbrudte skure at gøre, men på baggrund af vidnets forklaring og de ødelagte døre ind til skurene, blev alle fire sigtet for hærværk.
En 23-årig mand var så utilfreds med politiets tilstedeværelse, at han af flere omgange råbte af betjentene. Han endte med at blive anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.


