Onsdag eftermiddag blev en 43-årig mand overfaldet med flere slag ved busstoppestedet ud for Nordea på Viby Torv i Viby J.
Overfaldet blev anmeldt kl. 14.42 og den 43-årige forklarede til politiet, at han havde stået og ventet på bussen, da en ukendt mand havde henvendt sig til ham og spurgt, om han kendte en person ved navn ”sælskind”. Da den 43-årige svarede, at det gjorde han ikke, slog gerningsmanden den 43-årige flere gange i hovedet med knyttede hænder. Den 43-årige kendte ikke gerningsmanden og ikke havde set ham før.
Gerningsmanden beskrives som: mand, mellemøstlig af udseende og kraftig af bygning. Han var iført sort jakke.


