Indland 6 år siden

Stjal rundsav fra sin arbejdsgiver

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen

En 30-årig mand blev tirsdag eftermiddag taget med en tur med på politistationen, efter at hans arbejdsgiver havde anmeldt ham for tyveri af en rundsav.

Den 30-årige havde dagen forinden sagt op på arbejdspladsen, som ligger i Langå. Arbejdsgiveren havde undret sig over, at der var flyttet en stige hen foran overvågningskameraet og havde derfor gennemset båndet. Her så han den 30-årige møjsommeligt flytte stigen hen, så det dækkede over kameraet.

Da arbejdsgiveren mødte ind tirsdag morgen, var den 30-årige på stedet og ved at bakke ud. Arbejdsgiveren havde derefter kontaktet politiet.

Rundsaven blev fundet i den 30-åriges bil, og han erkendte forholdet og blev derfor anholdt og sigtet for tyveri fra arbejdspladsen.

Læs også 34-årig sigtet for drabet på 16-årige Servet Abdija