27-årig kvitterede for tog-bøde med spark

af

Kort efter klokken seks i morges bad DSB politiet om assistance til en togrevisor, som var blevet overfaldet af en gratist.

Overfaldet skete i S-toget mellem Hundige og Greve stationer.

Politiet fik kontakt til parterne på Solrød S-station og fik klarlagt, at den 61-årige mandlige togrevisor i forbindelse med udstedelse af en kontrolafgift til en 27-årig mand fra Glostrup var blevet sparket på den ene arm.

Politiet sigtede derfor den 27-årige for vold mod togrevisoren og afhørte ham til sagen, som den 27-årige vil høre nærmere om, når sagen skal afgøres.