Politi og brandvæsen blev søndag eftermiddag kort før klokken 16.30 kaldt ud til en brand i et udhus på Randlevvej i Odder.
Brandfolkene fik ilden under kontrol og forhindrede den i at sprede sig til selve huset.
Husets 68-årige ejer forklarede, at han havde været i gang med at fjerne ukrudt med en ukrudtsbrænder og havde gået langs udhuset, hvorefter han var fortsat langs bede og hæk.
Da han stod ved hækken ca. 10 minutter senere, havde han hørt, at det knitrede bag ham, og han kunne konstatere, at der var brand i udhuset, hvorefter han selv forgæves havde forsøgt at slukke branden.
Den 68-årige mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven ved at have udvist uforsigtighed med brug af ukrudtsbrænderen.