Voldsomt færdselsuheld – bil fløj gennem luften og endte i husmur

af

Lørdag aften kort før klokken 18.30 skete der et færdselsuheld på Skovtoften i Ryomgård.

Uheldet skete, da en 17-årig mandlig bilist kom kørende ad Skovtoftenmed høj hastighed og da han trak ud for at overhale en forankørende bil, ramte bilens forreste højre hjørne det bageste venstre hjørne på den forankørende bil, hvorved venstre baghjul på denne bil blev revet af. Den 17-årige mistede herredømmet og kørte af vejen i højre side, ind over en mark, hvor bilen lettede fra jorden og fløj gennem en hæk, knækkede grene af træer i 3-4 m højde, slog kolbøtter i haven og ramte et hus i haven, med skader på tagudhæng og hul i husmuren.

Flere ambulancer og lægehelikopter blev sendt til stedet men ifølge Østjyllands Politi var ingen umiddelbart kommet alvorligt til skade.