Indland 6 år siden

Stjal telefon og krævede løsesum

Af: Rolf Larsen

En ung mand forsøgte søndag aften at afpresse sig til 1.000 kroner – men den gik ikke.

En 30-årig kvinde kontaktede søndag aften Østjyllands Politi og fortalte, at hun lige var kommet hjem fra arbejde, da hendes kæreste fik et opkald fra hendes telefon. Hun vidste ikke at den var blevet stjålet, og var derfor noget overrasket. I røret var en mand, som krævede, at hun skulle hæve 1000 kroner og give ham samt udøve seksuelle handlinger på ham for at få udleveret telefonen. I modsat fald ville han offentliggøre private billeder fra telefonen.

Kvinden aftalte at mødes med afpresseren for at overlevere pengene og få sin telefon retur. Men hun var ikke alene, to civile betjente fulgte med og fandt hurtigt en 18-årig mand, som stod med den 30-åriges telefon.

Den 18-årige blev anholdt og sigtet for tyveri og afpresning.

Læs også Advokat dømt for underslæb