Mand stak af med skuffe fra kasseapparat

Kort efter klokken ni tirsdag formiddag sneg en mand sig ind i Jysk på M.P. Bruuns Gade i Aarhus og snuppede skuffen fra et kasseapparat.

Inden personalet fik stoppet ham, smuttede han ud af butikken. Udenfor så vidner hvordan han hamrede skuffen i jorden og tog pengene derfra, inden han løb videre.

Da politiet kom frem, fandt de den tomme kasseskuffe, som tyven havde stjålet et mindre beløb fra.

Betjentene fandt nogle spor på stedet og fik nogle vidneudsagn, der gør, at politiet har en mistanke om, hvem gerningsmanden kan være.