112 6 år siden

57-årig dømt: Aflurede pinkoder og stjal kreditkort i nattelivet

Af: Rolf Larsen

En 57-årig mand er blevet idømt to og et halvt års ubetinget fængsel for lommetyveri, databedrageri og hæleri for 719.000 kr.

Manden aflurede gennem to år pinkoder fra gæster i nattelivet, hvorefter han stjal deres kreditkort og brugte dem til at hæve kontanter i hæveautomater. Hver gang han hævede penge, dækkede han sit ansigt til, så han ikke kunne genkendes på overvågningsbillederne.

Men i et tæt samarbejdemellem Nets og Danske Bank gennemførte Københavns Politi i december sidste år en målrettet indsats, hvor det lykkedes at anholde gerningsmanden på fersk gerning.

Torsdag blev han så dømt for sine forbrydelser.

Politi afspærring
Læs også Politibetjent og gerningsmand ramt af skud ved politiaktion i Nørresundby