
1. juledag røvede en maskeret mand “Let-Køb” på Sønderborggade i Århus.
Røveret fandt sted kl. omkring kl. 17.45, da manden kom ind i butikken, hvor han truede ved at holde en sammenfoldet rød lommekniv frem og udtalte, at ekspedienten ikke skulle gøre noget dumt.
Røveren fik udleveret et mindre pengebeløb og nogle skrabelodder.
Gerningsmanden beskrives som: Mand, 20-25 år, grå joggingbukser, sorte/grå sko, sort jakke med mærke på siden, mundbind over ansigtet, medbringende ”Menu” pose.
