
En politipatrulje tog torsdag aften på besøg på en adresse på Fuglesangs Allé i Aarhus V, hvor de havde mistanke om, at en kvinde drev bordelvirksomhed.
Det skete efter politiet havde fundet flere annoncer på nettet, hvor der blev tilbudt seksuelle ydelser for penge, og derfor tog lagde vejen forbi adressen.
På stedet traf betjentene en 23-årig rumænsk kvinde, som blev sigtet for at overtræde corona-bekendtgørelsen ved at holde åbent for kunder. Desuden blev hun sigtet for at have givet urigtige oplysninger ved indrejsen til Danmark ved at have vist nogle papirer, hvor der stod, hun skulle besøge sin kæreste.
Det er politiets formodning, at kvinden havde aftalt med en mand, at han skulle agere kvindens kæreste og underskrive en erklæring, men at de reelt ikke er i et forhold, og at kvinden derfor reelt ikke måtte rejse ind i landet på det tidspunkt.
Kvinden bliver nu tilbageholdt på Udlændingeloven, mens sagen bliver vurderet af Udlændingestyrelsen i forhold til evt. udvisning.
