Østjyllands Politi fik natten til torsdag kl. 2.56 en anmeldelse om, at en 23-årig kvinde var blevet overfaldet af flere mænd ud for en adresse i Åbyhøj.
Ifølge anmeldelsen var kvinden blevet truet og slået flere gange i ansigtet af mændene.
Kvinden havde nogle mindre skader i ansigtet, som hun fik behandling for på skadestuen.
Gerningsmændene var ikke på stedet, da politiet kom frem, men Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere for at finde ud af, hvad der skete, og hvem der stod bag overfaldet.