Tre biler i brand i Aarhus-området

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Tre biler stod natten til lørdag i brand i Aarhus-området.

Klokken 01.52 blev der sat ild ti len bil på en p-plads ved Kaj Munks Vej i Viby J. En siderude i bilen var blevet knust og der var blevet hældt brandbar væske ind, som derefter var blevet antændt.

Bilen blev kraftigt skadet af branden.

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Bil udbrændte og en anden fik skader

Klokken 03.20 udbrændte en bil på en p-plads på Fuglebakkevej i Aarhus. En anden bil fik skader på grund af bilen.

Årsagen til branden er ukendt, og også i forbindelse med denne brand hører Østjyllands Politi gerne fra personer, som kan bidrage med oplysninger til sagen.

Brand i nødsporet

Klokken 05.05 opstod der brand i en personbil i nødsporet på Østjyske Motorvej ved Brabrand.

Brandårsag ukendt.

Østjyllands politi oplyser, at man ikke umiddelbart ser nogen sammenhæng mellem bilbrandene.