En 35-årig dansk kvinde er blevet anholdt i Malaysia i en sag om besiddelse og brug af narko.
Det skriver det malaysiske medie New Straits Times.
Kviden blev anholdt sammen med sin franske mand da Sentul Narcotics Crime Investigation Department reagerede på oplysninger om brug af narkotiske stoffer. I forbindelse med anholdelserne blev parrets hjem i forstaden Segambut i Kuala Lumpur ransaget og her fandt politiet 2,06 gram hash. Selv den lille mængde kan, i Malaysia, straffes med flere års fængsel.
365nyheder.dk erfarer, at den anholdte kvinde arbejder som bl.a. tv- og radiovært, dj og influencer i det asiatiske land.
Ved anholdelsen blev den 35-årige franske mand testet positiv for THC, mens den danske kvinde blev testet negativ.
Den danske kvinde er blevet tilbageholdt i en dag, mens den franske mand tilbagehodles indtil tirsdag.
Strafferammen er, ifølge New Straits Times, bøde på op til 20.000 malaysiske ringbits, svarende til 30.450,00 kr. eller fængsel i op til fem år – eller begge dele.

