Østjyllands Politi fik søndag kl. 23.32 en anmeldelse fra Aarhus Sporveje, der fortalte, at 4-5 drenge havde kastet nogle mindre sten på en bus, da den holdt ved et stoppested på Rymarken i Hasle.
Ingen blev ramt og der skete umiddelbart ikke større skade på bussen, der kørte videre fra stedet.
Østjyllands Politi oplyser, at man i første omgang ikke fandt frem til drengene, men efterforsker nu episoden nærmere.

