Politiet blev torsdag aften kort efter klokken 23 kaldt ud til et slagsmål ved en café på Storegade i Randers.
Her var to mænd på 19 og 21 år, der begge virkede påvirket af alkohol, kommet op at slås.
Patruljen fik skilt de to mænd ad og den 21-årige forklarede, at den 19-årige havde slået ham flere gange i hovedet, og at han blot havde forsvaret sig selv.
Den 19-årige blev anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

