Kunde uden mundbind råbte af politiet

Mandag ved 20.30-tiden var en politipatrulje fra Østjyllands Politi til stede i Fakta på Haurumsvej i Tilst i forbindelse med en anden politiopgave, da en mand, der ikke var iført mundbind, begyndte at råbe mod betjentene.

Den ene betjent tog kontakt til den 18-årige mand og bad ham om at dæmpe sig og tage et mundbind på. Da han fortsatte med at råbe op, tog betjentene ham med ud af butikken, hvor han blev anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.