Bilist på hospitalet med livstruende kvæstelser

En 71-årig blev i livstruende tilstand kørt til hospitalet efter et færdselsuheld i Åbyhøj.

Uheldet skete omkring kl. 1545 da den 71-årige kom kørende i en personbil ad Chr. Winthersvej og i krydset med Silkeborgvej svingede til venstre. Her blev han ramt af en personbil ført af 27 årig mand.

Ved sammenstødet skete der store materielle skader og den 71 årige var kortvarigt fastklemt i bilen.

Politi, ambulance og rednignsmandskab blev sendt til stedet og den 71-årige blev i livstruende tilstand kørt til hospitalet.

Den 27 årige lettere tilskadekommen.

En bilinspektør blev tilkaldt for at bistå politiet med tekniske undersøgelser.