Forsøgte at bryde ind i hæveautomat

af

Klokken 01.05 natten til søndag blev hæveautomaten ved Djurslands Bank på Jernbanegade i Hinnerup forsøgt opbrudt af en mand.

Manden, der kom til hæveautomaten til fods, beskrives som 30-35 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden, brunt hår, iført bøllehat, mundbind og mørk jakke.

Østjyllands Politi efterforsker sagen og hører i den forbindelse gerne fra vidner, som har bemærket manden eller mistænkelig adfærd omkring gerningstidspunktet. Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.