Hovedmand dømt i stor narkosag

af

En 29-årig mand er blevet idømt 15 års fængsle for at have besiddet og videresolgt store mængder kokain, hash og amfetamin.

Dommen blev afsagt i torsdags i Københavns Byret.

Den 29-årige erkendte i retten, at have besiddet og videresolgt cirka 85 kilo kokain, 79 kilo hash, og ti kilo amfetamin i en periode fra juli 2019 til han blev anholdt den 10. august 2020 i forbindelse med en aktion, hvor i alt fem personer blev anholdt.

Anholdelsesaktionen skete efter Særlig Efterforskning Øst i længere tid havde efterforket sagen, hvor politiet mente, at tre af de anholdte udgjorde en organisation, som har stået bag modtagelse og videreoverdragelse af mere end 164 kilo kokain, 111 kilo hash og 27 kilo amfetamin i Hovedstadsområdet i en periode fra 2018 og frem til anholdelserne.  

-Efterforskningen har afsløret et organiseret netværk, som har haft store mængder narkotika mellem hænderne. Den 29-årige har været en helt central figur i det netværk, og derfor er jeg tilfreds med, at han har erkendt sin rolle, og at straffen afspejler grovheden af den kriminalitet, han har begået, siger senioranklager Rasmus von Stamm. 

Den 29-årige dømte har siddet varetægtsfængslet siden han blev anholdt den 10. august sidste år og er fortsat fængslet efter dommen. Han ankede til formildelse af straffen.

Der er rejst tiltale mod de to øvrige hovedmænd i sagen, som er berammet til hovedforhandling fra januar 2022. 

Nye anholdelser

Siden anholdelelsesaktionen i august sidste år, har politiet fortsat efterforakningen og det har løbende ført til nye anholdelser, bl.a. af personer, som poitiet mistænkte fot at have aftaget narkotika fra netværket.

Senest i onsdags blev yderligere to personer anholdt på baggrund af efterforskningen i sagen. Den ene blev tordag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret og efterfølgende varetægtsfængslet i 27 dage, mens hans bror i en koordineret aktion med spansk politi blev anholdt i Spanien med henblik på udlevering og strafforfølgning i Danmark. Begge er sigtet for at have indsmuglet og besiddet 27 kg kokain, og politiet mener, at en del af kokainen blev overdraget til det netværk, som politiet har efterforsket imod. 

FAKTA: FLERE DOMME I SAGSKOMPLEKS

Torsdagens dom er den femte afsagt i Københavns Byret i sagskomplekset. De fire andre er:

  • Den 27. maj 2021 blev en 34-årig mand idømt fire års fængsel for at have modtaget 811 gram kokain. Han har anket dommen. 
  • Den 4. juni 2021 blev en 44-årig mand idømt to år og seks måneders fængsel for at have modtaget ikke under 700 gram kokain, hvoraf størstedelen var til eget brug.
  • Den 21. juni 2021 blev en 34-årig mand idømt fire års fængsel og udvist for bestandigt for at have modtaget og videreoverdraget 562 gram kokain og 1 kg amfetamin. Han har anket dommen. 
  • Den 22. september 2021 blev 35-årig mand idømt seks års fængsel for at have modtaget ikke under 3,5 kg kokain og 20 kg hash.