112 5 år siden

Brand i lejlighed i Grenaa

Af: Rolf Larsen

Mandag formiddag rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i en lejlighed på Fuglevænget i Grenaa.

Anmeldelsen indløb kl. kl. 10.36.

Ved ankomst til stedet var både beboeren i lejligheden og beboerne i de andre lejligheder i opgangen kommet ud.

Politiet oplyser, at branden var opstået i soveværelset, hvor den forårsagede større skader, inden den blev slukket af brandvæsnet. 

Den mand, der bor i lejligheden, havde fået nogle brandskader på kroppen, men var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade. 

Brandårsagen er ikke fastslået, oplyser Østjyllands Politi.

Politi afspærring
Læs også Fundne knogler på Rømø knyttes til efterlyst tysk statsborger