En 45-årig sydamerikansk mand er blevet dømt for seksuelt misbrug af en pige, fra hun var omkring seks år, til hun var 17 år.
Misbruget stod på fra 2012 til 2021.
Pigen, der var datter af nære bekendte til tiltalte, kom oprindeligt hos ham sammen med andre børn til legeaftale. Misbruget omfattede blufærdighedskrænkelse indtil omkring 8 års-alderen, hvorefter det gik over til andet seksuelt forhold og samleje. I de sidste år blev der anvendt anden ulovlig tvang ved trussel om at åbenbare film og fotografier af forholdene samt trussel om at blive misbrugt af hackere med kendskab til filmene.
Manden blev mandag dømt ved et nævningetil ved Retten i Sønderborg. Her blev han idømt otte års fængsel og udvist for bestandig. Forurettede blev tilkendt 200.000 kr. i tortgodtgørelse.
Den nu dømte har været anholdt og varetægtsfængslet siden december 2021 og er fortsat fængslet efter dommen.
Den 45-årige har under sagen nægtet sig skyldig og har anket dommen til Vestre Landsret.


