Rejser tiltale mod Trump

En storjury på Manhattan har besluttet, at der skal rejses tiltale mod den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump.

Det rapporterer flere medier, her i blandt cnn.com.

Mediet skriver, at Donald Trump, ifølge to kilder med kendskab til sagen, står over for mere end 30 anklager relateret til forretningssvindel.

Det konkrete anklagepunkter er ikke offentligt kendt på nuværende tidspunkt.

Det er første gang i USA’s historie, at en nuværende eller tidligere præsident har stået over for kriminelle anklager.

Trump ventes at møde i retten tirsdag.